Priser

 

Sygesikring

 

Jeg har overenskomst med sygesikringen, så du kan godt bruge din lægehenvisning hos mig.

Der er forskellige kategorier som kan gøre dig berettiget til en psykolog henvisning fra lægen. Læs mere her: Om sygesikrings kategorier m.m

Hvis du har en lægehenvisning betaler du selv ca. 480 kr. for første konsultation og ca 400 kr. for følgende konsultationer.

Unge mellem 18 og 24 år er dog berettiget til gratis psykologhjælp for angst og depression (kat. 10 og 11). Dette gælder frem til oktober 2026, hvorefter Regionerne overtager behandlingsansvaret. Herefter skal du henvende dig til Regionen, som skal tilbyde dig et gratis behandlingstilbud indenfor 30 dage. Hvis du er startet et forløb hos mig inden da, kan du fortsætte dette forløb.

Hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark er der også mulighed for tilskud. Læs mere her: Sygeforsikring Danmark

 

Andre priser:

 

Individuel terapi: 950,- kr for 1 time.

Coaching: 950,- kr for 1 time (ex. moms)

Individuel supervision: 1250,- kr for 1 time. (inkl.moms)

 

Aflysning

Hvis du skal aflyse en aftale med mig, må du gerne gøre det i så god tid som muligt.

Har du en lægehenvisning og aflyser samme dag eller udebliver skal du betale din andel af honoraret.

For terapi/coaching koster det 950,- kr, hvis du aflyser samme dag eller hvis du udebliver fra en aftale.

 

 Sundhedsforsikring

Hvis du har en sundhedsforsikring, f.eks igennem dit arbejde, kan du som regel selv vælge hvilken psykolog du vil gå til.

 Psykologen skal bare være autoriseret, og det er jeg.

 Men reglerne og antallet af timer svinger fra selskab til selskab, så det er en god ide at undersøge vilkårene, før man går i gang.

 

Klager eller uheld

Hvis du ønsker at klage over behandlingen kan du gøre det på borger.dk

Hvis du er ude for et uheld hos mig eller oplever en såkaldt utilsigtet hændelse kan du indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed.